Kastede op i pausen

Tv-værten Ditte Haue fandt ud af, hvad der var i gærde under et stort værtsjob

Udgivet

For to år siden var Ditte Haue medvært ved ’Danish Beauty Awards’ i København, og her fik hun et vink med en vognstang om, hvad der var i vente.

Kastede op i pausen

- Da jeg kastede op i pausen, fandt jeg ud af, at jeg var gravid, afslørede den 38-årige vært på TV 2 Nyheder til Nyheder.dk ved ankomsten til dette års uddeling i Tivoli Kongreshotel, hvor hun skulle overrække en pris.

Hendes første barn, sønnen Jonatan, som hun har med kæresten Rasmus Moltke, er i dag 1 ½ år gammel.

Og for få måneder siden kom hun tilbage til TV 2 efter barselsorloven.

Også papmor

- Det er dejligt at være tilbage blandt kollegerne, og nyhedsbilledet er vildt lige nu. Men mit moderhjerte har også haft det svært, fordi han netop er startet i vuggestue, erkendte Ditte Haue, der også er pap-mor til 11-årige Lili Rose, som er kærestens datter.

Men der er ikke planer om flere børn foreløbigt.

- Jeg har rigeligt at se til nu, sagde hun, der bar en flot kjole kreeret af Søren Le Schmidt.

Ditte Haue fandt ud af, hun var gravid under værtsjobbet ved 'Danish Beauty Awards'.
Powered by Labrador CMS