Sådan går det i dag

Kasper Fisker folder sig ud i områder fjernt fra fodboldverdenen

Udgivet Opdateret

Kasper Fisker lagde for tre år siden fodboldstøvlerne på hylden efter en professionel karriere hos Brøndby- og Fremad Amager.

Nye områder

Siden har han tacklet sig ind i nye beskæftigelsesområder.

Nu står der blandt andet forfatter på visitkortet.

- Jeg udkommer snart med en ny børnebog, som er den tredje af slagsen, afslørede den 35-årige tidligere fodboldspiller til Nyheder.dk ved åbningsfesten for streamingtjenesten ’Max’ torsdag på Hotel villa i København.

Til Grækenland

1. juni kommer den nye børnebog med titlen ’Familien Fisker på campingtur’ på gaden.

Den omtalte campingvogn findes i virkeligheden, og i sommerens løb vil Kasper og familien hente den i Grækenland, hvor de efterlod den sidst.

Influencer og podcast-leverandør

- Vi vil bruge fem uger på at få den gamle campingvogn fra 1968 hjem til Danmark. Det bliver en lang tur op igennem Europa, lød det fra Fisker, der også er influencer med 109.000 følgere.

Sammen med hustruen Stephanie producerer han også podcasten ’Fisker i egen sø’ på Podimo, og så har de også programmet ’Familien Fisker’ på ViaPlay.

Det går godt for Kasper Fisker udenfor fodboldbanen.
Powered by Labrador CMS