Uhyggelig sag: To små børn fundet dræbt

Udgivet

Dobbelt barnedrab i Södertälje

En far er anholdt og varetægtsfængslet for at have slået sine to børn ihjel i Södertälje, Sverige.

Faderen skal gennemgå en retspsykiatrisk undersøgelse, mens moderen er blevet løsladt og er ikke længere under mistanke.

Dette resumé blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En far er fredag varetægtsfængslet på mistanke om at have slået to børn under 10 år ihjel tidligere på ugen i Södertälje uden for Stockholm.

Faderen og moren blev begge anholdt, da politiet tirsdag aften fandt de to børn ilde tilredt på en bopæl i byen

Moderen er efterfølgende blevet løsladt.

På psykiatrisk klinik

Den 40-årige far skal derimod gennemgå en retspsykiatrisk undersøgelse, fordi man mistænker, at hans psykiske tilstand spillede en rolle, da han begik forbrydelsen.

Han opholder sig derfor i forbindelse med fængslingen på en psykiatrisk klinik.

De to børn var en dreng og en pige, som ifølge det oplyste begge var under 10 år.

Politiet i Södertälje tirsdag aften efter en nabo havde alarmeret ordensmagten. Her fandt man to børn, som hurtigt blev konstateret døde.

Nabo slog alarm

Det var en nabo, som ved 20-tiden tirsdag alarmerede politiet. 

Her kunne man hurtigt konstatere, at børnene var døde.

Moren blev løsladt torsdag og er ikke længere under mistanke for at have taget del i forbrydelsen, oplyser den svenske radioavis Ekot.

Far havde alvorlige skader

Den anholdte far blev på bopælen fundet med alvorlige skader, forklarer politiet.

Men de nærmere omstændigheder ved forbrydelsen er fortsat uklare for offentligheden. Politiet mener dog at have et ret klart billede af, hvad der er sket.

- Vi er nu i gang med en efterforskning, som omfatter undersøgelse af gerningsstedet, yderligere afhøringer og tekniske undersøgelser, siger anklager Ulrika Rosén.

Powered by Labrador CMS